Justerbare håndvægte – Her er de 6 bedste modeller i 2024

Justerbare håndvægte fra Bowflex

Justerbare håndvægte er, efter vores mening, et helt genialt træningsredskab, der giver rigtig meget værdi for pengene.

Med et par justerbare håndvægte kan du nemlig træne samtlige muskelgrupper, uden at du behøver at købe en masse forskelligt træningsudstyr.

De fylder heller ikke særlig meget, så det er nemt at finde plads til dem derhjemme.

Hvis du er tvivl om, hvilke justerbare håndvægte du skal vælge, så læs med her.

Vi har nemlig set nærmere på de seks bedste justerbare håndvægte i 2024.

Bowflex SelectTech 552i (Testvinderen)

Bowflex Selecttech 552iI en test af justerbare håndvægte kommer man ikke uden om det amerikanske mærke Bowflex.

Bowflex har nemlig i mange år været synonym med justerbare håndvægte, og firmaets modeller har vundet et hav af priser og tests, hvilket er fuldt ud fortjent.

Bowflex SelectTech 552i er firmaets mest populære håndvægt, og vi tøver heller ikke med at udnævne modellen som testvinderen.

SelectTech 552i er nemlig en justerbar håndvægt i absolut topklasse – både når det kommer til kvalitet, funktionalitet og træningsoplevelse.

Og prismæssigt ligger SelectTech 552i endda i den lavere ende af markedet.

Et sæt med to SelectTech 552i håndvægte kan nemlig købes for omkring 3.300 kr., hvilket er lavere end mange af de konkurrerende modeller.

Vægtbelastningen kan justeres i 15 trin fra 2 kg til 24 kg, så man får, hvad der svarer til 15 håndvægte i én og samme håndvægt.

For at justere på vægtbelastningen skal man blot dreje på knapperne, der sidder i begge ender af håndvægtene.

>> Gå til forhandler

 

Bowflex SelectTech 1090i (Det bedste tunge sæt)

Bowflex Selecttech 1090iHvis en maksimal vægtbelastning på 24 kg ikke er nok for dig, bør du se nærmere på Bowflex SelectTech 1090i, der er storebroderen til SelectTech 552i.

Vægtbelastningen på 1090i kan nemlig justeres i 17 trin fra 4 kg og hele vejen op til 41 kg.

Der er dermed rig mulighed for at træne rigtig tungt.

Håndtagene på 1090i adskiller sig også fra håndtagene på 552i.

Håndtagene på 552i er nemlig belagt med skridsikkert gummi, mens håndtagene på 1090i har en nubret overflade af rent metal.

Om man foretrækker rent metal eller en gummibelægning, er lidt en smagssag.

Nubret metal giver et lidt bedre greb med svedige håndflader, men det er en del mere hårdt mod håndfladerne, hvis man ikke er vant til at træne med denne type greb.

Hvis man ser bort fra den maksimale vægtbelastning og håndtagene, er 552i og 1090i dog stort set identiske.

Håndvægtene er nemlig af samme høje kvalitet, og de har også den samme smarte drejeskive, hvor man lynhurtigt kan justere på vægtbelastningen.

Du skal derfor kun vælge 1090i fremfor 552i, hvis du får brug for de ekstra kg, eller hvis du sætter stor pris på grebsoverflader af rent metal.

1090i koster nemlig omkring 5.000 kr. pr. sæt, hvilket er 1.700 kr. dyrere end 552i.

>> Gå til forhandler

 

MX Select MX55

MX55 justerbare håndvægteDe næste justerbare håndvægte, som vi har valgt at tage med, er MX55 fra den amerikanske producent MX Select.

MX Select har specialiseret sig i at producere justerbare håndvægte, og firmaets modeller ligger på et meget højt niveau.

Både når det kommer til byggekvalitet, funktionalitet og træningsoplevelse.

MX55 er firmaets mest populære model, og her får man, hvad der svarer til 10 håndvægte i én og samme håndvægt.

Vægtbelastningen kan nemlig justeres i 10 trin fra 4,5 kg til 25 kg.

Før i tiden var grebene på MX55 af rent metal, men på den nyeste version af håndvægtene har grebene fået en gummibelægning, der minder lidt om den, man finder på Bowflex SelectTech 552i.

Som tidligere nævnt er det lidt en smagssag, om man ser det som en fordel eller en ulempe.

Kvalitetsmæssigt ligger MX55 helt på niveau med Bowflex SelectTech 552i, der er den nærmeste konkurrent.

Men der er alligevel to grunde til, at vi altid ville vælge SelectTech 552i fremfor MX55.

Vægtbelastningen på SelectTech 552i kan nemlig indstilles i 15 trin, hvilket er fem trin mere end på MX55.

Man får dermed, hvad der svarer til fem flere håndvægte.

Men derudover er MX55 også dyrere end SelectTech 552i, og det kan i vores øjne ikke helt forsvares.

>> Gå til forhandler

 

Taurus SelectaBell

Taurus SelectaBellSelectaBell fra den tyske producent Taurus er ikke en justerbar håndvægt, men derimod en justerbar vægtstang.

Eller rettere sagt: to justerbare vægtstænger.

Sættet indeholder nemlig både en curlstang og en lige vægtstang.

Men derudover fungerer SelectaBell i princippet som de fleste andre justerbare håndvægte, hvor man lynhurtigt kan ændre på vægtbelastningen.

De to vægtstænger er begge af høj kvalitet, men de vejer ikke helt det samme, så den maksimale og minimale vægtbelastning ændrer sig lidt, alt efter hvilken stang man træner med.

Den lige vægtstang kan indstilles i syv trin fra 9,1 kg til 36,3 kg, og curlstangen kan indstilles i syv trin fra 6,8 kg til 34 kg.

I og med at sættet består af vægtstænger, fylder det en hel del mere end et par almindelige justerbare håndvægte.

Sættet er nemlig 116 cm bredt og 75 cm højt, så det kan ikke lige gemmes af vejen, når man ikke bruger det.

>> Gå til forhandler

 

PowerBlock Sport 24

Justerbar håndvægt fra PoweBlockDa de første justerbare håndvægte kom på markedet tilbage i 1993, var det amerikanske PowerBlock, der stod bag.

Og siden da har designet på håndvægtene faktisk ikke ændret sig særlig meget.

Ved første øjekast ser de måske en smule mærkelige ud, men man skal ikke tage fejl af dem.

PowerBlock er nemlig nogle supervelfungerende håndvægte af høj kvalitet.

Sport 24 er firmaets billigste model, og her får man, hvad der svarer til otte håndvægte.

Vægtbelastningen kan nemlig justeres i otte trin fra 1,3 kg til 11 kg.

For mange vil en maksimal vægtbelastning på 11 kg selvfølgelig være i underkanten, men hvis man alligevel ikke har brug for flere kg, er PowerBlock Sport 24 et rigtig godt valg.

Et sæt koster nemlig kun omkring 2.000 kr., hvilket gør dem til nogle af de absolut billigste justerbare håndvægte på markedet.

>> Gå til forhandler

 

PowerBlock Pro EXP

Powerblock PRO EXPDet næste sæt, som vi har valgt at tage med, er endnu en gang fra PowerBlock.

Denne gang er der dog tale om modellen Pro EXP, der er firmaets topmodel.

Pro EXP minder til forveksling om Sport 24, men modellen har en noget højere maksimal vægtbelastning.

Vægtbelastningen kan nemlig justeres i 16 trin fra 2,2 kg til 22,7 kg.

Det er også muligt at købe to udvidelser, der kan give endnu flere trin og kg.

Med de to udvidelser er det faktisk muligt at opnå en maksimal vægtbelastning på lidt over 40 kg.

Den første udvidelse, kaldet Pro stage 2, giver seks trin mere samt en maksimal vægtbelastning på 31,7 kg.

Og den anden udvidelse, kaldet Pro stage 3, giver seks trin mere samt en maksimal vægtbelastning på 40,8 kg.

De to udvidelser koster dog tilsammen omkring 3.000 kr., så de er langtfra billige.

Specielt når man tænker på, at håndvægtene i forvejen koster omkring 4.500 kr. pr. sæt.

>> Gå til forhandler

 

Kan man virkelig træne alle muskelgrupper med håndvægte?

Det korte svar er ja!

Du kan sagtens ramme alle muskelgrupper, selvom du kun bruger håndvægte.

En håndvægt er nemlig et af de absolut mest alsidige og effektive træningsredskaber, der findes.

Det er en klar fordel, hvis du også har en træningsbænk til rådighed, men det er bestemt ikke noget krav for at kunne komme hele kroppen igennem.

Hvis du har brug for noget inspiration til gode håndvægtsøvelser, kan du med fordel besøge disse tre sider:

Hvordan bør man sammensætte et program med håndvægte?

Der findes som sådan ikke nogen gylden regel for, hvordan man bør sammensætte et program med håndvægte.

Det kan nemlig gøres på et hav af forskellige måder.

Der findes dog nogle grundregler, som man altid bør følge, når man sammensætter et træningsprogram:

  • Hold antallet af repetitioner mellem 5-15
  • Kom alle muskelgrupper igennem 2-3 gange pr. uge.
  • Fokusér på basisøvelser (også kaldet flerledsøvelser), der aktiverer flere muskelgrupper ad gangen
  • Hold hviletiden mellem hvert sæt nede på omkring 30-90 sekunder
  • Øg med jævne mellemrum vægtbelastningen eller antallet af repetitioner, så du skaber progression i din træning

Hvis du savner inspiration til at sammensætte dit eget program, kan du med fordel se nærmere på disse tre programmer, der udelukkende består af håndvægtsøvelser:

Smid aldrig rundt med justerbare håndvægte

Hvis du vælger nogle gode, justerbare håndvægte, skal du ikke være bange for at træne tungt og intensivt med dem.

Det kan de nemlig sagtens holde til.

Men det er vigtigt, at du ikke smider rundt med dem eller ”dropper” dem efter hvert sæt.

Det kan mekanikken nemlig ikke holde til i længden.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*