Airbike test 2024 – Her er de 6 bedste airbikes på markedet

Test af de bedste airbikes

De første airbikes kom allerede på markedet i 70’erne, men det var først op igennem 00’erne, at de for alvor blev populære – specielt blandt crossfit- og MMA-udøvere.

Når du træner på en airbike, aktiverer du hele din krop, og samtidig er der ikke nogen grænse for, hvor meget modstand du kan få.

Airbikes bruger nemlig et luftbaseret modstandssystem, og det betyder, at modstanden bliver større, jo flere kræfter du lægger i træningen.

En airbike er derfor en supereffektiv træningsmaskine, der kan give rigtig gode resultater.

De seneste par år er der kommet rigtig mange forskellige airbikes på markedet, så det kan være svært at vælge den helt rigtige.

Hvis du er i tvivl om, hvilken af de mange forskellige airbikes du skal vælge, så læs med her.

Vi har nemlig set nærmere på de seks bedste airbikes i 2024.

Rogue Echo Bike (Testvinderen)

Rogue Echo BikeRogue Echo Bike har vundet et hav af priser og tests i USA – og det er fuldt ud fortjent.

Echo Bike er nemlig en robust og slidstærk airbike, der giver en supergod træningsoplevelse.

Når man første gang sætter sig op på airbiken, er man da heller ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om en airbike i absolut topklasse.

Der er nemlig intet ved airbiken der føles billigt eller uigennemtænkt, og man kan virkelig mærke kvaliteten i hvert eneste træk og tråd.

Du skal derfor ikke være bange for at give den nogle seriøse tæsk under træningen.

En anden stor fordel ved Echo Bike er, at den bruger et bælte til at trække svinghjulet rundt.

Mange andre airbikes på markedet bruger en kæde, og det gør dem mere støjende og vedligeholdelseskrævende.

Rogue Echo Bike er også udstyret med en velfungerende træningscomputer, der er nem og enkel at betjene.

På træningscomputeren kan du selvfølgelig aflæse alle de mest nødvendige informationer om din træning.

Heriblandt tid, hastighed, distance, energiforbrug, watt og puls, hvis du tilkobler et trådløst pulsbælte.

Men derudover kan du også lave dine egne intervalprogrammer og opstille mål for træningspasset.

Et mål kunne f.eks. være et vist antal forbrændte kalorier eller en vis distance.

Rogue Echo Bike forhandles p.t. ikke hos nogen danske forhandlere, men man kan bestille den fragtfrit på firmaets europæiske hjemmeside.

Rogue Echo Bike kan købes hos rogueeurope.eu for 7.153 kr.

 

Schwinn Airdyne AD8

Airdyne AD8 fra SchwinnDa de første airbikes kom på markedet i 1978, var det den amerikanske cykelproducent Schwinn, der stod bag.

Og selvom der efterfølgende er kommet rigtig mange konkurrenter på banen, formår firmaet stadigvæk at ligge helt i top, når det gælder airbikes.

Vi havde heller ikke tøvet med at udnævne firmaets topmodel, Airdyne AD8, som testvinderen, hvis Rogue Echo Bike ikke fandtes.

Airdyne AD8 er nemlig en supergod airbike – både når det gælder byggekvalitet og træningsoplevelse.

Et andet stort plus ved airbiken er, at den – ligesom Rogue Echo Bike – bruger et bælte i stedet for en kæde til at trække svinghjulet rundt.

Som tidligere nævnt gør det nemlig airbiken mere støjsvag og mindre vedligeholdelseskrævende.

Airdyne AD8 er også udstyret med en velfungerende træningscomputer, som man hurtigt lærer at betjene.

På træningscomputeren kan du selvfølgelig aflæse alle de mest grundlæggende informationer om din træning.

Men derudover kan du også bruge træningscomputeren til at sammensætte dine egne træningsprogrammer og vælge mellem ni forudindstillede træningsprogrammer.

Den eneste grund til, at vi altid ville vælge Rogue Echo Bike fremfor Schwinn Airdyne AD8, er prisen.

Schwinn Airdyne AD8 er nemlig ca. 3.000 kr. dyrere end Rogue Echo Bike, og det kan i vores øjne ikke forsvares.

Der er nemlig ikke nogen forskel på byggekvaliteten, træningsoplevelsen eller udvalget af funktioner på træningscomputeren.

Schwinn Airdyne AD8 kan købes hos abilicaonline.dk for 9.995 kr.

 

Assault Airbike

Assault AirbikeI en airbike test kommer man ikke uden om Assault AirBike, der er verdens mest solgte airbike.

Det er også den model, som de fleste tænker på, når de hører ordet airbike.

Assault AirBike er en god og velfungerende airbike, der giver en rigtig fin træningsoplevelse.

Byggekvaliteten er også høj, men stellet er mere spinkelt og knap så robust som stellene på Rogue Echo Bike og Schwinn Airdyne AD8.

Og det gør desværre, at airbiken føles lidt mindre stabil, når man for alvor giver den gas.

En anden ting, der trækker ned i vores samlede vurdering, er, at airbiken bruger en kæde til at trække svinghjulet.

Kædedrevne airbikes støjer nemlig mere, og samtidig kræver de også mere vedligeholdelse.

Assault skal dog have ros for træningscomputeren, der er rigtig velfungerende og brugervenlig.

Funktionsmæssigt minder den meget om den træningscomputer, som man finder på Rough Echo Bike.

Man kan nemlig lynhurtigt opsætte sine egne skræddersyede intervalprogrammer og opstille mål for træningspasset.

Men derudover kan du selvfølgelig også aflæse alle de mest nødvendige informationer om din træning.

Det er også muligt at koble træningscomputeren sammen med et trådløst pulsbælte, så du hele tiden kan følge din puls på skærmen.

Assault AirBike kan købes hos fitnessengros.com for 7.994 kr.

 

Assault Airbike Elite

Airbike Elite fra AssaultDen næste airbike, som vi har valgt at tage med, er endnu engang fra Assault.

Denne gang er der dog tale om modellen Airbike Elite, der er firmaets topmodel.

Airbike Elite adskiller sig fra den forrige model ved at have et mere kraftigt og robust stel, hvilket gør den mere stabil, når man træner med høj intensitet.

Men det er ikke kun selve stellet, der er blevet opgraderet.

Samtlige dele på airbiken føles nemlig mere robuste, og træningscomputeren er også blevet større, skarpere og Bluetooth-kompatibel.

Der er ikke nogen tvivl om, at Airbike Elite er en airbike i absolut topklasse – både når det gælder byggekvalitet og træningsoplevelse.

Men der er alligevel to ret væsentlige grunde til, at vi altid ville vælge Rogue Echo Bike fremfor Airbike Elite.

Først og fremmest er Airbike Elite kædedrevet, hvilket betyder mere støj og mere vedligeholdelse.

Men derudover er Airbike Elite også ca. 4.000 kr. dyrere, og det kan i vores øjne ikke forsvares.

Assault Airbike Elite kan købes hos fitshop.dk for 11.617

 

Concept 2 BikeErg

Airbike fra Concept2Concept 2 er den ubestridte konge af romaskiner, og hvis du har prøvet at ro i et fitnesscenter, er du højst sandsynligt allerede stødt på mærket.

Uanset hvilket fitnesscenter man besøger, er romaskinen nemlig stort set altid fra Concept 2 – både herhjemme og i udlandet.

Men Concept 2 er mere end bare romaskiner.

Firmaet laver nemlig også en airbike, der har det samme gode, luftbaserede modstandssystem som firmaets romaskiner.

Den eneste forskel på modstandssystemerne er, at dette er bæltedrevet i stedet for kædedrevet, hvilket gør det mere støjsvagt og mindre vedligeholdelseskrævende.

Concept 2 BikeErg er også udstyret med den samme gode monitor som firmaets romaskiner.

På monitoren kan du selvfølgelig aflæse alle de mest nødvendige informationer om din træning.

Men derudover er den også Bluetooth-kompatibel, hvilket betyder, at du kan bruge airbiken sammen med en lang række trænings-apps.

Her kan eksempelvis nævnes Zwift, TrainerRoad, Kinomap og firmaets egen app kaldet ErgData, hvor du kan gemme dine træningspas og følge din udvikling.

Det eneste – og ret store – minus ved Airbiken er, at den ikke er udstyret med greb, som man kan skubbe og trække i under træningen.

Du får derfor ikke den samme gode helkropstræning, som du får på en traditionel airbike.

Concept 2 BikeErg kan købes hos fitnessgruppen.dk for 12.390 kr.

 

Schwinn Airdyne AD6i

Schwinn Airdyne Ad6iDen sidste og billigste airbike, som vi har valgt at tage med, er endnu engang fra Schwinn.

Denne gang er der dog tale om modellen Airdyne AD6i, der er lillebroren til Airdyne AD8.

Hvis du er på jagt efter en billig airbike til hjemmebrug, er Airdyne AD6i en oplagt mulighed.

Airdyne AD6i er nemlig en god og velfungerende airbike, der giver rigtig meget værdi for pengene.

Byggekvaliteten er også overraskende god, hvis man tager prisen i betragtning, men den er ikke på niveau med de andre airbikes i testen.

Airbiken egner sig derfor ikke til at blive brugt i offentlige fitnesscentre.

Sædet trækker også ned i vores samlede vurdering.

Som den eneste airbike på listen er det nemlig ikke muligt at justere sædet horisontalt – altså frem og tilbage.

Så hvis du sætter pris på at kunne indstille ting helt perfekt til lige netop din kropstype, bør du vælge en af de andre airbikes i testen.

Schwinn Airdyne AD6 kan købes hos abilicaonline.dk for 6.995 kr.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*