Der dukker hele tiden nye smarte træningskoncepter op, men fælles for de fleste af dem er, at de hurtigt forsvinder igen og aldrig rigtigt vinder indpas i træningsverdenen.
Dette er dog ikke tilfældet for vibrationstræning, der gennem flere årtier har formået at bevare sin popularitet og relevans som en effektiv træningsmetode – både blandt yngre og ældre.
Efterhånden findes der rigtig mange forskellige vibrationstrænere på markedet, så det kan godt føles lidt overvældende at skulle investere i en.
For hvilke vibrationstrænere er bedst? Og hvilke vibrationstrænere bør man gå uden om?
Hvis du er usikker på, hvilken vibrationstræner du skal vælge, så læs med her.
Vi har nemlig set nærmere på de 5 bedste vibrationstrænere til hjemmebrug i 2026.
Obs: Vibrationstrænere frarådes, hvis du for nylig har været opereret, har alvorlige muskel- eller knogleskader, hjerteproblemer, pacemaker, kunstige led/lemmer, metalimplantater, epilepsi eller er gravid. Er du i tvivl, bør du kontakte din læge.
Indholdsfortegnelse
- Høj kvalitet til prisen
- Nem at gemme af vejen efter træningen
- Nem betjening via fjernbetjening eller display
- 5 forudindstillede træningsprogrammer og 99 intensitetsniveauer
- Lavere pris end mange af de konkurrerende modeller
- Færre avancerede funktioner end på de dyre premium-modeller
Den første vibrationstræner, som vi har valgt at tage med, er fra virksomheden Ava Beauty.
Ava Beautys vibrationstræner er en af de allermest solgte modeller på det danske marked – og det er bestemt ikke uden grund.
Vibrationstræneren giver nemlig rigtig meget værdi for pengene, både når det kommer til træningsoplevelse, byggekvalitet, brugervenlighed og udvalget af funktioner.
Vi tøver derfor ikke med at udnævne Ava Beautys vibrationstræner som testvinderen.
Vibrationstræneren har 5 forudindstillede træningsprogrammer og 99 intensitetsniveauer, som nemt kan justeres via den medfølgende fjernbetjening eller direkte på maskinens LCD-display.
De lavere intensitetsniveauer er bl.a. ideelle til opvarmning, blid massage og restitution, mens de højere niveauer er oplagte til styrketræning og træning rettet mod vægttab.
Maskinen vejer 7,5 kg og måler 54 x 32 x 12 cm. Der er derfor tale om en kompakt vibrationstræner, som er nem at finde plads til i hjemmet og gemme af vejen efter træningen.
En anden stor fordel ved Ava Beautys vibrationstræner er, at den prismæssigt ligger i den lave ende af markedet.
Vibrationstræneren kan, i skrivende stund, købes for 1.299 kr., hvilket er væsentligt lavere end prisen på mange af de konkurrerende modeller.
- Markedets førende producent af vibrationstrænere
- Fremragende byggekvalitet og træningsoplevelse
- Forholdsvis kompakt og mobil af en Power Plate at være
- Fast vibrationsfrekvens på 35 Hz
- Meget høj pris på 14.000 kr. – selv som mærkets billigste model
- Tungere og større end mange budgetmodeller
I en anmeldelse af vibrationstrænere, er det svært at komme udenom den amerikanske virksomhed Power Plate.
Gennem flere årtier har Power Plate været den førende producent af vibrationstrænere, og virksomheden er kendt for at levere maskiner i absolut topklasse, både hvad angår kvalitet og træningsoplevelse.
Prismæssigt ligger virksomhedens maskiner dog i den allerhøjeste ende af markedet, hvilket også gør sig gældende for Power Plate Personal.
Selvom Power Plate Personal i princippet er virksomhedens mest prisvenlige model, koster den nemlig, i skrivende stund, hele 14.000 kr., hvilket taler ned i vores samlede vurdering af maskinen.
Power Plates maskiner er normalt ret store og tunge, men Personal er blevet udviklet med fokus på kompakthed og mobilitet. Vibrationstræneren måler derfor kun 70 x 47,5 x 15,7 cm, og har en samlet vægt på lige omkring 18 kg.
Dette gør det forholdsvis nemt at flytte rundt på maskinen og gemme den af vejen, når man er færdig med træningen.
Maskinen har en fast vibrationsfrekvens på 35 Hz, og den kan køre i intervaller på enten 30 eller 60 sekunder ad gangen.
- Topkvalitet fra markedets førende producent
- Tre vibrationsfrekvenser (30, 35 og 40 Hz)
- Fremragende byggekvalitet og træningsoplevelse
- Stor træningsflade
- Meget høj pris
- Stor og tung (næsten 40 kg)
- Kræver en fast plads i hjemmet, da den ikke egner sig til at blive gemt af vejen
Den næste og dyreste vibrationstræner i vores test kommer endnu engang fra Power Plate.
Denne gang er der dog tale om Power Plate Move, som er storebroren til Power Plate Personal.
Power Plate Move fylder og vejer en hel del mere end Power Plate Personal.
Maskinen måler nemlig 76,2 x 60,9 x 22,8 cm, og har en samlet vægt på næsten 40 kg, hvilket er mere end dobbelt så tungt som Power Plate Personal.
Dette gør den betydeligt mere besværlig at flytte rundt på, så du bør kun vælge den, hvis du har et fast sted i hjemmet, hvor den kan stå permanent eller i længere perioder ad gangen.
Power Plate Move adskiller sig også fra Power Plate Personal ved at have flere vibrationsfrekvenser.
Maskinen kan både indstilles til 30, 35 og 40 Hz, hvilket giver bedre muligheder for at variere træningen.
Prismæssigt adskiller de to modeller sig også fra hinanden. Power Plate Move koster nemlig omkring 21.000 kr., så der er langtfra tale om en vibrationstræner i budgetklassen.
- Aftageligt sæde gør det nemmere at lave core-øvelser
- Justerbare push-up håndtag med to positioner (bryst og triceps)
- Nem justering via fjernbetjening eller display
- God træningsapp med stort udvalg af øvelser til inspiration
- Ikke det største udvalg af intensitetsniveauer og træningsprogrammer
- Prisen på 3.300 kr. ligger i den høje ende af budgetklassen
V20 fra den finske producent Tunturi, er på flere punkter en ret unik vibrationstræner.
Som en af de eneste vibrationstrænere på markedet har Tunturi V20 nemlig et aftageligt sæde, som bl.a. gør det nemmere at lave core-øvelser på maskinen.
Maskinen er også udstyret med justerbare push-up håndtag, som kan indstilles i to forskellige positioner: én til traditionelle armbøjninger, der målretter brystmusklerne, og én til armbøjninger med smalt greb, der fokuserer på triceps.
Du kan vælge mellem tre forudindstillede programmer på maskinen og justere blandt 30 intensitetsniveauer, afhængigt af hvor kraftigt du ønsker, at maskinen skal vibrere.
De lavere intensitetsniveauer er perfekte til opvarmning og restitutionstræning, mens de højere niveauer egner sig godt til styrketræning og træning med fokus på vægttab.
Du kan nemt og hurtigt skifte mellem programmer og justere intensiteten via den medfølgende fjernbetjening eller direkte på maskinens display.
Hvis du savner inspiration til din træning, har Tunturi også en ret god træningsapp, hvor du kan finde et stort udvalg af øvelser til vibrationstræning.
Prismæssigt ligger Tunturi V20 i den lidt højere ende af budgetkategorien. Vibrationstræneren kan, i skrivende stund, købes for 3.300 kr.
- Aftageligt sæde gør det nemmere at lave core-øvelser
- Justerbare push-up håndtag med to positioner (bryst og triceps)
- Mere kompakt og lettere end V20 – nemmere at flytte og opbevare
- Billigere end V20 (2.700 kr. mod 3.300 kr.)
- Nem justering via fjernbetjening eller display
- Mindre træningsflade end V20
- Ikke det største udvalg af programmer og intensitetsniveauer
- Stadig en relativt høj pris for en kompakt budgetmodel
Den sidste vibrationstræner i vores anmeldelse er modellen V10, som er Tunturis billigste og mest kompakte vibrationstræner.
Tunturi V10 er lillebroren til den tidligere nævnte vibrationstræner, Tunturi V20, og de to modeller har mange lighedspunkter.
Tunturi V10 er nemlig ligeledes udstyret med et aftageligt sæde, to justerbare push-up håndtag, tre forudindstillede træningsprogrammer og 30 intensitetsniveauer.
Den primære forskel på de vibrationstrænere er selve størrelsen.
Tunturi V10 er ca. 10 cm kortere i længden, 5 cm smallere i bredden og 4 kg lettere end V20.
Du får dermed en lidt mindre træningsflade, men til gengæld er maskinen en smule nemmere at flytte rundt på og gemme af vejen.
Prismæssigt adskiller de to modeller sig også en smule fra hinanden. Tunturi V10 koster, i skrivende stund, ca. 2.700 kr., hvilket er 600 kr. mindre end Tunturi V20.
Hvordan fungerer en vibrationstræner?
De første vibrationstrænere blev oprindeligt udviklet til at hjælpe astronauter med at vedligeholde deres muskel- og knoglemasse under rummissioner.
I rummet, hvor der ikke er tyngdekraft til at belaste kroppen, begynder man nemlig relativt hurtigt at miste muskel- og knoglemasse, da kroppen ikke udfører det samme fysiske arbejde som på jorden.
En vibrationstræner fungerer i bund og grund ved at skabe højfrekvente vibrationer, der får musklerne til skiftevis at trække sig sammen og slappe af mange gange i sekundet.
Dette har vist sig at være en særdeles effektiv metode til at styrke og tone musklerne samt øge knogletætheden.
Men derudover har det også en positiv effekt på blodcirkulationen, hvilket skyldes, at de højfrekvente vibrationer stimulerer og øger blodgennemstrømningen i kroppen.
Dette kan bl.a. øge ilt- og næringsstoftilførslen til musklerne og derigennem hjælpe med at udrense kroppen for mælkesyre og andre affaldsstoffer.
Vibrationstræning kan også forbedre fleksibilitet, mindske stivhed i kroppen samt forbedre koordinations- og balanceevnen, hvilket kan være særligt nyttigt for ældre og personer under genoptræning.
Virker vibrationstræning – hvad siger forskningen?
Selvom mange træningskoncepter og fitness-trends lyder effektive i teorien, viser de sig desværre ofte at være knap så effektive i praksis.
Dette rejser det naturlige spørgsmål: Virker vibrationstræning virkelig?
Det korte svar er: Ja, vibrationstræning ser ud til at virke rigtig godt.
Gennem tiden har mange videnskabelige studier faktisk påvist, at vibrationstræning reelt virker, og at det kan have en positiv effekt på mange forskellige aspekter af fysisk sundhed og velvære.
Her kan bl.a. nævnes muskelstyrke, knoglemasse, vægttab, balance, koordination og blodcirkulation.
Vibrationstræning er derfor ikke bare en ny fitness-trend med tvivlsom evidens, men et veldokumenteret træningsværktøj, der kan give gode resultater, hvis du bruger det regelmæssigt.
Af gode videnskabelige studier omkring vibrationstræning kan bl.a. nævnes disse:
- Whole-body vibration may be as effective as regular exercise
- Whole-body vibration training in obese subjects: A systematic review
- The effect of whole body vibration on lower extremity skin blood flow in normal subjects
- Effectiveness of Whole-Body Vibration Training to Improve Muscle Strength and Physical Performance in Older Adults
Hvis du gerne vil vide mere om forskningen inden for vibrationstræning, kan du med fordel læse denne artikel fra Videnskab.dk.
Sådan får du mest ud af din vibrationstræner
Der findes som sådan ikke nogen gylden regel for, hvordan du skal træne på din vibrationstræner for at opnå de bedste resultater.
Det vigtigste er, at du bruger den regelmæssigt – ideelt set omkring 2-3 gange om ugen, men gerne oftere, hvis du har mulighed for det.
Man kan i princippet godt få en del ud af vibrationstræning, ved blot at sidde eller stå på maskinen med let bøjende ben mens den kører.
Dette gælder især for personer med begrænset mobilitet eller dem, der er i genoptræning efter en skade.
For disse grupper kan vibrationstræning være en skånsom, men effektiv måde at stimulere musklerne og forbedre blodcirkulationen, uden den belastning, som traditionel træning indebærer.
Hvis du har mulighed for det, bør du dog altid udføre nogle øvelser under vibrationstræningen. Dette giver nemlig de absolut bedste resultater og maksimerer udbyttet af træningen.
Af gode øvelser kan bl.a. nævnes squats, lunges, armbøjninger, mavebøjninger og planken.
De fleste vibrationstrænere leveres desuden med træningselastikker i forskellige sværhedsgrader, hvilket åbner op for en lang række spændende øvelser.
Du bør som udgangspunkt gå efter at lave minimum en øvelse pr. muskelgruppe for at komme hele kroppen rundt. Dette sikrer, at ingen dele af kroppen bliver overset, hvilket kan hjælpe med at forebygge ubalancer og skader.
Det er også vigtigt at skabe progression ved jævnligt at gøre træningen hårdere, i takt med at du bliver stærkere og mere udholdende. På den måde sikrer du dig, at din krop konstant bliver udfordret, hvilket skaber de bedste betingelser for gode resultater.
Du kan blandt andet gøre træningen mere udfordrende ved at øge intensiteten af vibrationerne, forlænge varigheden af dine træningssessioner, tilføje flere gentagelser eller sæt af hver øvelse eller ved at inddrage mere krævende og avancerede øvelser.
Hvem bør undgå vibrationstræning?
Gravide bør som hovedregel altid undgå vibrationstræning, da det endnu ikke vides, om vibrationerne kan have nogen uønskede virkninger på fosteret.
Selvom der ikke er rapporteret om skadelige virkninger, er det altid bedst at være forsigtig under graviditeten og undgå potentielle risici, der kan påvirke både mor og barn.
Du bør også undgå vibrationstræning, hvis du for nylig er blevet opereret, eller hvis du lider af visse medicinske tilstande såsom epilepsi eller hjerteproblemer.
Personer med kunstige led eller lemmer, metalimplantater eller metalplader i kroppen, bør også undgå vibrationstræning.
Hvis du er i tvivl, bør du altid konsultere din læge, før du begynder på vibrationstræning.

Be the first to comment