Der findes efterhånden rigtig mange forskellige recovery boots på det danske marked, og der kommer hele tiden nye til.
Det kan derfor godt føles en smule overvældende at skulle investere i et par recovery boots.
For hvilke modeller er bedst? Og hvilke modeller skal man gå uden om?
Hvis du er i tvivl om, hvilke af de mange forskellige recovery boots du skal vælge, så læs med herunder.
Vi har nemlig set nærmere på de otte bedste recovery boots i 2024.
Indholdsfortegnelse
- 1 Optima Sport K8 – Testvinderen
- 2 Optima Sport K6 – Bedst til prisen
- 3 Hyperice Normatec 3
- 4 Yourboots Model Ultimate
- 5 Therabody RecoveryAir PRO
- 6 Therabody RecoveryAir JetBoots
- 7 Yourboots Model Healthline
- 8 Optima Sport Recovery Pants K8
- 9 Hvordan virker recovery boots?
- 10 Hvordan bruger jeg bedst muligt recovery boots?
- 11 Hvor mange luftkamre har jeg brug for?
- 12 Hvor meget koster et godt par recovery boots?
- 13 Skal jeg vælge recovery boots eller recovery pants?
Optima Sport K8 – Testvinderen
I en test af recovery boots kommer man ikke uden om den danske virksomhed Optima Sport.
Optima Sport er nemlig kendt for at have nogle af markedets allerbedste recovery boots.
Virksomhedens flagskibsmodel har modelnavnet K8, og her får man virkelig et par recovery boots i absolut topklasse – både når det kommer til kvalitet, brugervenlighed, udvalget af funktioner og selve behandlingen.
Vi tøver derfor ikke med at kåre Optima Sport K8 som testvinderen.
K8 er udstyret med otte luftkamre og seks indbyggede behandlingsprogrammer, som enten er optimeret til restitution, lymfedrænage eller dybdegående massage.
Du kan nemt og hurtigt vælge mellem de forskellige behandlingsprogrammer på den digitale controller.
Via controlleren kan du også vælge, hvor lang tid behandlingen skal vare, og hvor hårdt trykket skal være i luftkamrene.
Trykket kan justeres fra 30-240 mmHg, så du kan både få en skånsom, medium og intensiv behandling.
Alle otte luftkamre er desuden justerbare, hvilket betyder, at du kan slå dem til eller fra, hvis du gerne vil fokusere på et specifikt område, eller omvendt, undgå at ramme et specifikt område.
Optima Sport K8 fås både i en stationær udgave og i en batteri udgave, der koster 1.200 kr. mere.
Fordelen ved batteri-udgaven er, at den vejer 25% mindre og har et indbygget batteri, der kan holde i op til 1½ time, hvilket gør den mere praktisk at have med på farten.
Men derudover er batteri-udgaven også Bluetooth-kompatibel, så du kan betjene alle funktionerne via din smartphone.
Optima Sport K6 – Bedst til prisen
De næste recovery boots, som vi har valgt at tage med, er endnu en gang fra danske Optima Sport.
Denne gang er der dog tale om modellen K6, der er lillebroren til K8.
Optima Sport K6 adskiller sig fra K8 ved at have seks luftkamre i stedet for otte.
Det betyder, at K6 ikke kan give en helt lige så dybdegående behandling som K8, da modellen simpelthen har færre trykflader til rådighed på benet.
Og samtidig giver de færre luftkamre også lidt mindre fleksibilitet, hvis du har nogle specifikke områder, som du ikke vil ramme under behandlingen – f.eks. pga. en skade.
Men hvis man ser bort fra antallet af luftkamre, er Optima Sport K6 helt identisk med K8.
De to modeller er nemlig af samme høje kvalitet, og de har også det samme gode udvalg af effektive behandlingsprogrammer.
Så hvis du kan nøjes med lidt færre luftkamre, er K6 et rigtig godt og billigere alternativ til K8.
Modellen koster nemlig i skrivende stund 4.000 kr., hvilket er 800 kr. mindre end Optima Sport K8.
Hyperice Normatec 3
Den amerikanske virksomhed Hyperice er nok mest kendt for sin serie af massagepistoler, kaldet Hypervolt.
Men virksomheden har også en lang række andre massage- og restitutionsprodukter, heriblandt et par recovery boots kaldet Normatec 3.
Design- og kvalitetsmæssigt ligger Normatec 3 helt i top, og der er intet ved støvlerne, der føles billigt eller ugennemtænkt.
En anden stor fordel ved Normatec 3 er det indbyggede batteri, der kan holde i helt op til 3 timer, hvilket gør det nemt at have støvlerne med på farten.
Støvlerne er også Bluetooth-kompatible, så du har mulighed for at betjene alle funktionerne via din smartphone eller tablet.
Der er dog tre ting ved Hyperice Normatec 3, som tæller ned i vores samlede vurdering af støvlerne.
Først og fremmest ligger det maksimale luftryk ”kun” på 100 mmHg, hvilket er en del lavere end mange af de konkurrerende recovery boots på markedet.
Du vil derfor ikke kunne opnå en helt lige så hård og dybdegående behandling.
Støvlerne er også kun udstyret med fem justerbare luftkamre, så der er ikke superhøj fleksibilitet i forhold til, hvilke områder du vil ramme og ikke vil ramme.
Der medfølger heller ikke nogen transporttaske, og det kunne man måske godt have forventet af et par recovery boots, der koster omkring 7.500 kr.
Transporttasken kan købes som ekstraudstyr til lige omkring 1.500 kr., hvilket virker ret voldsomt.
Yourboots Model Ultimate
De næste recovery boots, som vi har valgt at tage med, er Model Ultimate fra YourBoots.
YourBoots er en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i recovery boots, og virksomhedens modeller ligger altid på et meget højt niveau – både kvalitets- og funktionsmæssigt.
Yourboots Model Ultimate er udstyret med otte justerbare luftkamre, hvilket giver god mulighed for en meget dybdegående behandling og høj fleksibilitet, hvis du har nogle specifikke områder, som du ikke vil ramme.
Der er ét luftkammer omkring foden, ét luftkammer omkring anklen, to luftkamre omkring læggen, ét luftkammer omkring knæet og tre luftkamre omkring lårene.
Støvlerne er også udstyret med seks forskellige behandlingsprogrammer:
- 1 massageprogrammer
- 1 lymfedrænageprogram
- 1 kompressionsprogram
- 2 blandingsprogrammer
Du kan nemt og hurtigt vælge mellem programmerne på den digitale controller, hvor du også kan justere lufttrykket.
Lufttrykket kan justeres fra 30 mmHG og hele vejen op til 240 mmHG.
Der er dermed rigtig god mulighed for både at få en skånsom, medium og hård restitutionsbehandling.
Therabody RecoveryAir PRO
Amerikanske Therabody har specialiseret sig i at udvikle og producere en lang række produkter til restitution, smertelindring, massage og rehabilitering.
Produkterne fra Therabody er altid af meget høj kvalitet – og virksomhedens serie af recovery boots er bestemt ikke nogen undtagelse.
Topmodellen hedder RecoveryAir Pro, og den kan bryste sig af at have et indbygget batteri med den længste batterilevetid på markedet.
Et fuldt opladet batteri kan nemlig holde i helt op til fire timer, alt efter hvor hårdt lufttrykket er, og hvilket behandlingsprogram du bruger.
RecoveryAir Pro giver dig mulighed for at vælge mellem fire forskellige behandlingsprogrammer: Recovery, warm up, isolation og interval.
Men derudover er der også et program kaldet Pro, hvor du selv kan sammensætte dit eget behandlingsprogram.
Du kan nemt skifte mellem de forskellige behandlingsprogrammer og justere lufttrykket ved hjælp af den medfølgende controller eller virksomhedens app, der kan downloades til din smartphone.
Lufttrykket kan justeres fra 20-100 mmHg, så det maksimale tryk er ikke lige så højt som mange af de konkurrerende modellers maksimale tryk.
Du vil derfor ikke kunne få en helt lige så hård og dybdegående behandling.
Therabody RecoveryAir PRO har også kun fire justerbare luftkamre, så der er ikke meget fleksibilitet, hvis du har specifikke områder, som du ikke ønsker at ramme under behandlingen.
Prisen trækker også ned i vores samlede vurdering af støvlerne.
RecoveryAir PRO koster nemlig lidt under 10.000 kr., hvilket gør støvlerne til nogle af de absolut dyreste på markedet.
Therabody RecoveryAir JetBoots
De næste recovery boots er endnu en gang fra amerikanske Therabody.
Denne gang er der dog tale om modellen RecoveryAir JetBoots, der er en smule billigere end topmodellen.
Støvlerne kan købes for omkring 7.000 kr., hvilket ca. er 3.000 kr. mindre end Therabody RecoveryAir PRO.
RecoveryAir JetBoots er af samme høje kvalitet som RecoveryAir Pro, og modellen er ligeledes udstyret med et indbygget batteri, der kan holde i helt op til fire timer ad gangen.
Modellen adskiller sig dog fra RecoveryAir Pro ved at være specielt udviklet til at have med på farten.
RecoveryAir JetBoots er nemlig blevet gjort lettere, og så er kablerne, motoren og displayet integreret direkte i støvlerne.
De er derfor en del nemmere at pakke ned og flytte rundt på.
Therabody RecoveryAir JetBoots har – ligesom RecoveryAir Pro – desværre kun fire luftkamre og et maksimalt lufttryk på 100 Mmhg, hvilket er en smule ærgerligt.
For de fleste vil et maksimalt lufttryk på 100 Mmhg dog være rigeligt, men det er altid rart at have muligheden for en virkelig hård og intensiv behandling.
Yourboots Model Healthline
Med en pris på 10.000 kr. er Model Healthline fra danske YourBoots de dyreste recovery boots, som vi har valgt at tage med.
Model Healthline er YourBoots flagskibsmodel, og støvlerne kan bryste sig af at have hele 12 justerbare luftkamre til rådighed, hvilket er noget af det absolut højeste på markedet.
Dette giver ekstremt meget fleksibilitet, hvis du gerne vil fokusere på et specifikt område, eller omvendt, undgå at ramme et specifikt område – f.eks. pga. en smertefuld skade.
Yourboots Model Healthline er derfor et oplagt valg, hvis du er fysioterapeut og aktivt bruger recovery boots i dine patientbehandlinger.
Du kan nemt og hurtigt tilkoble eller frakoble hvert af de 12 luftkamre via den digitale controller.
Via controlleren kan du også justere lufttrykket fra 30-240 mmHg og vælge mellem otte forskellige behandlingsprogrammer.
Der er ét massageprogram, ét kompressionsprogram, fire lymfedrænageprogrammer og to blandingsprogrammer.
Yourboots Model Healthline er også udstyret med et batteri, så du behøver ikke altid at være i nærheden af en stikkontakt for at kunne bruge støvlerne.
Et fuldt opladet batteri kan holde i op til to timer, alt efter hvilket behandlingsprogram du bruger, og hvor hårdt lufttrykket er.
Optima Sport Recovery Pants K8
Optima Sport K8 – som vi kårede til testvinderen – kan også fås i et bukseformat (recovery pants), der koster 600 kr. mere end standardudgaven.
Det, der adskiller bukseformatet fra støvleformatet (boots), er, at støvlerne går til lysken, mens bukserne slutter omkring lænden og får hofter og baller med under behandlingen.
Recovery pants er derfor særligt velegnede til atleter, der dyrker en sportsgren, hvor ballemusklerne arbejder rigtig meget. Her kan f.eks. nævnes cykling og løb.
Men hvis man ser bort fra længden, så er bukserne helt identiske med støvlerne.
Bukserne er nemlig af samme høje kvalitet som støvlerne, og de har det samme gode udvalg af effektive behandlingssprogrammer, der enten er optimeret til restitution, lymfedrænage eller dybdegående massage.
Recovery Pants K8 kan også både fås i en stationær udgave og i en batteri udgave.
Batteri udgaven vejer 25% mindre, har et indbygget batteri og er er Bluetooth-kompatibel, så du kan styre alle funktionerne via din smartphone.
Hvordan virker recovery boots?
Recovery boots kaldes også for kompressionsstøvler, og det er lige netop kompression, der gør dem effektive i forhold til restitution.
Ved hjælp af komprimeret luft skaber recovery boots nemlig et tryk på dine muskler, som bl.a. øger blodgennemstrømningen og udskillelsen af affaldsstoffer.
Dette er med til at fremme din krops egen naturlige restitutions- og helingsproces, hvilket vil sige, at du hurtigere bliver helt klar igen til det næste træningspas.
Behandlingen kan faktisk bedst sammenlignes med traditionel sportsmassage.
Forskellen er blot, at trykket bliver skabt ved hjælp af komprimeret luft i stedet for håndkraft.
Recovery boots bliver dog ikke kun brugt i forbindelse med restitution.
Mange oplever nemlig også, at kompressionsstøvlerne har en positiv effekt på en lang række lidelser i benene. Her kan f.eks. nævnes uro i benene, væskeophobning og dårlig blodcirkulation.
Hvordan bruger jeg bedst muligt recovery boots?
Når du prøver dine recovery boots for første gang, bør du eksperimentere lidt med, hvor hårdt lufttrykket skal være.
For at maksimere effekten af behandlingen anbefales det at vælge et relativt høj lufttryk, men det bør aldrig være så højt, at det bliver decideret smertefuldt eller ubehageligt at have dem på.
Hvis du oplever, at du begynder at spænde imod, kan det være en god indikator på, at lufttrykket er for højt, og du bør overveje at sænke det lidt.
Det anbefales normalt at bruge kompressionsstøvler i 30-90 minutter ad gangen et par gange om ugen, men du kan også sagtens bruge dem hver dag, hvis du har tid til det.
Du behøver dog ikke at hoppe direkte ned i støvlerne, når du har overstået et træningspas.
Behandlingen bliver nemlig ikke mindre effektiv af, at du venter nogle timer.
Du skal først og fremmest sørge for at få genopfyldt dine depoter med mad og væske, når du er færdig med træningen.
Hvor mange luftkamre har jeg brug for?
Hvor mange luftkamre du har brug for, afhænger helt af dine præferencer og dit budget.
De helt billige recovery boots har typisk et lille antal luftkamre, mens de dyre modeller typisk har et højere antal.
Du kan sagtens opnå en effektiv behandling med et mindre antal luftkamre, men jo flere luftkamre du har til rådighed, desto mere dybdegående vil behandlingen være, da der er flere trykflader til rådighed på benet.
Hvis du har mange luftkamre til rådighed, har du også langt større fleksibilitet til at til- og fravælge specifikke områder.
Det er bl.a. en stor fordel, hvis du ofte døjer med skader i specifikke områder på benet, som er så smertefulde, at du ikke vil ramme dem under behandlingen.
Hvor meget koster et godt par recovery boots?
Der findes efterhånden rigtig mange forskellige recovery boots på markedet, og priserne spænder fra omkring 1.000 kr. og hele vejen op til omkring 10.000 kr.
Du bør som hovedregel gå langt uden om de helt billige recovery boots til under 2.000 kr., medmindre du er heldig at finde et supergodt tilbud på recovery boots.
De helt billige recovery boots kan nemlig ikke give en tilfredsstillende restitutionsbehandling, og samtidig er de ofte af så ringe kvalitet, at de alt for hurtigt går i stykker.
Hvis du har et stramt budget, bør du i stedet gå efter at finde et godt par recovery boots på tilbud.
Du kan også overveje at købe recovery boots brugt via f.eks. DBA eller Gul og Gratis.
Før du køber et par brugte recovery boots, bør du dog afprøve dem grundigt, så du er sikker på, at de er fuldt funktionsdygtige.
Skal jeg vælge recovery boots eller recovery pants?
På det seneste er der kommet flere og flere af de såkaldte recovery pants på markedet.
Det, der adskiller recovery pants fra recovery boots, er, at de har luftkamre, der går hele vejen op til lænden.
De får dermed hofterne og ballerne med under behandlingen, hvilket traditionelle recovery boots ikke gør.
Luftkamrene på traditionelle recovery boots slutter nemlig allerede omkring lysken.
Recovery pants er derfor særligt velegnede til atleter, der dyrker sportsgrene, hvor ballemusklerne arbejder rigtig meget.
Her kan f.eks. nævnes løb, cykling og længdespring.
Be the first to comment